Hvad kan du læse om på denne side?

Her på siden kan du lære mere om Københavns Kommune som arbejdsplads, og hvilke typer elever, vi søger. Du kan også finde information om de forskellige uddannelser. 

Elev i Københavns Kommune

Som elev i Københavns Kommune får du en god og bred uddannelse med mange karrieremuligheder.  Vi tilbyder gode læringsmiljøer og praktikvejledere, der vil støtte dig gennem din elevtid. Du vil få sjove og udviklende opgaver samt kolleger med mange forskellige baggrunde.

Københavns Kommune ser sine elever som kommende medarbejdere. Derfor vil vi sammen med dig som elev forsætte med at arbejde for, at Københavns Kommune opleves som et godt og efterspurgt uddannelsessted.

Hvem søger vi?

Det er vigtigt, at vi har medarbejdere med de rette kvalifikationer. Ellers kan vi ikke levere den kvalitet, som borgerne forventer. Vi skal bruge folk med både hjerne, hjerte og mod. Du skal kunne bruge hovedet, fordi du kommer til at arbejde med komplekse opgaver, og fordi du skal være i stand til at udvikle dig fagligt. Du skal have hjertet med, fordi det i sidste ende altid handler om mennesker, og fordi dit initiativ gør en forskel. Og du skal have en vis portion mod, så du er rustet til at klare de udfordringer, jobbet bringer.

Uopfordrede ansøgninger

Når vi i Københavns Kommune modtager uopfordrede ansøgninger, vil vi altid henvise til allerede opslåede stillinger. Ønsker du at søge et job i Københavns Kommune, skal du derfor holde øje med vores stillingsopslag, og derefter sende din ansøgning til præcis den eller de opslåede stillinger, som du er interesseret i. Du finder de opslåede stillinger ved at klikke på linket i boksen "Ledige stillinger" nedenfor.